FLAMINGO KUGLER

Isolering med løse flamingokugler og granuleret flamingo

Isolering med Flamingokugler eller granulat, der er fremstillet af ekspanderet polystyren, også kaldet EPS, har siden opfindelsen af materialet, været anset som en eminent isoleringsløsning. Det har bevirket, at materialet ligefrem har antaget navnet efter den virksomhed, der var først med fremstillingen og kaldte det for Flamingo.
Navnet Flamingo er derfor oprindeligt navnet på det firma, som gjorde polystyren landskendt i Danmark som isoleringsmateriale, pakkefyld, stødabsorbering, specialformede møbler, cykelhjelme og mange andre. I dag ejes varemærket Flamingo af emballageproducenten: DS Smith Packaging.

Her vil vi dog koncentrere os, om anvendelsen som et isoleringsmateriale, der i løs form kan indblæses i hulmure og andre svært tilgængelige hulrum, der skal isoleres. Flamingokugler er forskummede perler, der kan indblæses i både hulmur, krybekældre og under gulve. Flamingo er fugtafvisende og derfor velegnet til isolering i bygningsdele, der kan være udsat for fugt.

Selve produktet flamingo, der her anvendes som løse kugler til en isolering, kan let matche flere andre typer af isolering og som langt overgår mange flere, af de mere traditionelle isoleringsprodukter, der udbydes på markedet.

Flamingo kugler som isoleringsmateriale

På grund af de fortræffelige egenskaber er flamingo et hyppigt anvendt isoleringsmateriale, der kan anvendes i rigtig mange sammenhænge.

Skal man isolere hulrummet mellem en ydervæg og indervæg, vil der her være stort poentiale for, at isolere med flamingokugler. Er hulmuren ikke isoleret, holder den meget dårligt på varmen.

Især ved mange ældre huse, selv dem som tidligere er blevet hulmursisoleret, kan man opleve, at isoleringen i hulmuren med tiden falder sammen og det er påkrævet med en seriøs efterisolering.

Flamingo anvendt til efterisolering af hulmure, er en af de allermest effektive isoleringer og man vil hurtigt opleve, at husets vægge bliver mere varme. Temperaturen inde i boligen kan lettere holdes på et konstant niveau. Derfor vil en hulmursisolering med Flamingo kugler medvirke til, at sænke varmeregningen markant og forbedrer husets indeklima.

Genbrug af Flamingo til isolering

Der er også virksomheder, der opkøber og granulerer brugt Flamingo, som derved bliver til et miljørigtigt produkt. Det er et prisbilligt alternativ, til den nyproducerede Flamingo.
Den granulerede Flamingo anses for, at have (stort set) de samme gode isoleringsegenskaber, som nyproduceret Flamingo.
Derfor kan det godt anbefales, at man som husejer, er med til at støtte genbrugstanken ved, at anvende genbrugt flamingo granulat. Ved at genanvende flamingoen, spares der CO2. Besparelsen af den dyrebare CO2 andrager 1 kg CO2, for hvert kg flamingo, der bliver genanvendt.

Flamingo kugler med Grafit

Der findes også en anden variant af flamingo kugler, hvor man har tilsat grafit til kuglerne og dermed optimeret materialet, så det er næsten uigennemtrængeligt. Denne variant har normalt en bedre isoleringsevne og markedsføres som en isolering, der er ca 20% bedre end traditionelle Flamingo kugler.

Prisniveauet for disse produkter, er dog også højere og man vil derfor have, en lidt længere tilbagebetalingstid, før isoleringen har tjent sig hjem. Der er dog ingen tvivl om, at det normalt er en særdeles god investering, at anvende en effektiv type Flamingo isolering efter princippet om, at den som engangsinvestering tjener sig hjem, hvis man planlægger, at bo i sit hus i flere år.

Flamingo Kugler er et godt alternativ

Man kan således konkludere, at Flamingo kugler og granulat som isoleringsmateriale, er et godt alternativ, til mere traditionelle isoleringsmaterialer. Flamingo har rigtig mange gode egenskaber og kun få dårlige. Derfor er Flamingo Kugler eller Flamingo Granulat en isoleringsløsning, der må siges, at være kommet for at blive, som et værdifuldt bidrag til dansk husbyggeri.

 

 

BAI medlemmer der arbejder med Isolering med Flamingo Kugler

Danpor  www.danpor.dk

IsoleringPriser.dk   www.isoleringpriser.dk

 

BAI isolatører der arbejder med Flamingo Kugler

Papiruld Fyn   http://papiruld-fyn.dk

Perle Isolering   www.perleisolering.dk